ÅBENT HUS FOR ALLE KOMMENDE SKOLESTARTERE

Skal dit barn i skole næste sommer? Kunne du tænke dig at høre mere om NOVAskolen?

Vi afholder Åbent Hus onsdag den 21. november kl. 16:00 – 17:00 i personalerummet på NOVAskolen for alle interesserede forældre.

Her vil I få lejlighed til at se skolen, få information om hverdagen i 0. kl. samt møde lærer og pædagog fra 0. kl. og Førskolegruppen samt leder.

Naturligvis bliver der også mulighed for at stille spørgsmål. Vi håber at se rigtig mange af jer til et hyggeligt og uforpligtende arrangement.