Nye referater fra skolebestyrelsen

De nyeste referater fra skolebestyrelsen er nu klar i skolebestyrelsens dokument arkiv.

104 downloads 1.0 Glenn 18-12-2018 12:50
111 downloads 1.0 Glenn 18-12-2018 12:51
129 downloads 1.0 Glenn 18-12-2018 12:51

Du kan se alle skolebestyrelsens dokumenter ved at klikke her, eller pege på “Skolebestyrelse” og vælge “Dokumenter”.

ÅBENT HUS FOR ALLE KOMMENDE SKOLESTARTERE

Skal dit barn i skole næste sommer? Kunne du tænke dig at høre mere om NOVAskolen?

Vi afholder Åbent Hus onsdag den 21. november kl. 16:00 – 17:00 i personalerummet på NOVAskolen for alle interesserede forældre.

Her vil I få lejlighed til at se skolen, få information om hverdagen i 0. kl. samt møde lærer og pædagog fra 0. kl. og Førskolegruppen samt leder.

Naturligvis bliver der også mulighed for at stille spørgsmål. Vi håber at se rigtig mange af jer til et hyggeligt og uforpligtende arrangement.

Besked fra skolelederen:

Anders Harfot skifter viceskolelederstillingen på NOVAskolen ud med en skolelederstilling i Hedensted Kommune

NOVAskolen siger farvel til en vellidt medarbejder i viceskoleleder Anders Harfot, som har fået sin drøm opfyldt i stillingen som skoleleder på Stenderup Skole i Hedensted Kommune.

“Jeg har været på NOVAskolen i fem gode år, og jeg vil tænke tilbage på min tid her med glæde. Det har været min ambition fra starten af at udvikle mig i stillingen som viceskoleleder. Det sidste års tid har jeg således følt mig klar til at blive skoleleder. Den drøm er nu gået i opfyldelse. Jeg vil savne de dejlige elever, kompetente lærere og gode kollegaer på kontoret samt det gode samarbejde med forældrene. Jeg kommer til at være ambassadør for NOVAskolen og den mangfoldighed, som har givet mig så meget i mine fem år her.” – Anders Harfot

NOVAskolen siger tak for indsatsen til Anders og ønsker ham held og lykke i sin nye stilling. Samtidig går jagten nu ind på en ny viceskoleleder, og den opgave bliver spændende at gå i gang med.

De bedste hilsner
Susanne Fjeldgaard Kristensen
Skoleleder