Læringspædagogiske principper

Faglig udvikling og åbenhed overfor nye læringspædagogiske tiltag har gennem alle årene sat sit præg på lærerteamet.

KIE-modellen
Et af de nyeste læringspædagogiske værktøjer, der tilmed danner basis for NOVAskolens innovative profil, er KIE-modellen (KIE står for Kreativitet, Innovation og Entreprenørskab). Modellen er et nyere pædagogisk, didaktisk redskab, der sætter hele den kreative proces på skemaet – fra idefasen over analysefasen til handlingsfasen. Hver gang eleverne går fra en fase til en anden, ændres arbejdsprincipperne. I det kreative rum er alt tilladt. Alle har ja-hatten på og det er tilladt at dumme sig. I det innovative rum skal idéerne prioriteres, bearbejdes og analyseres. Målet er at skabe værdi i et samarbejde, hvor eleverne får øjnene op for egne og andres kompetencer.  Og til slut, i det entreprenante rum, skal der handles. Organiseres, involveres og udvises risikovillighed. Der uddrages læring af såvel succeser som fiaskoer. KIE-modellen åbner også mulighed for at arbejde med flere forskellige læringsstile og udvikle individuelle kompetencer.

Læs mere om KIE modellen

Principper for fagfordeling
I den udstrækning det er muligt, tilstræbes en få-lærerordning samt en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige lærere.

Der bør tilstræbes så få lærerskift som muligt i elevernes skoleforløb.
Der dannes samarbejdende lærerteams omkring en klasse eller et klassetrin.

Evaluering
Lærergruppen har konstant fokus på evaluering af undervisningen. Både internt og sammen med eleverne. Der gøres brug af flere forskellige flere evalueringsredskaber, bl.a. SMTTE-modellen.