Antimobbestrategi

NOVAskolens værdiregelsæt:

At blive mobbet, og at blive udskilt fra fællesskabet kan være en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder.

På NOVAskolen skal der være plads til:

  • ..alle elevers forskellige interesser, kompetencer, styrker og udfordringer.
  • ..at vi ser forskellige ud, kommer med forskellige baggrunde, og lever forskelligt.
  • ..at alle har ret til at være trygge og være en del af fællesskabet.

Herunder kan du læse NOVAskolens Antimobbestrategi, hvordan vi forebygger og håndterer mobning.

Gå til “Forebyggende indsats”
Gå til “Hvad sker der, hvis der udøves mobning?”
Gå til “Klageskabelon”

Hvad er mobning?

Der er tale om mobning, når drillerierne bliver vedvarende, tonen bliver grovkornet, og det leder til, at en person udelukkes fra fællesskabet.

Mobning er et gruppefænomen, som forudsætter, at der er mere end én mobber. Det vil sige, at der er flere tilskuere eller medløbere som accepterer, at en elev nedværdiges.

Alle der oplever eller har mistanke om at der foregår mobning, har ansvar for at kontakte en pædagog, lærer eller afdelingsleder med sin bekymring.

Forebyggende indsats

Skolens vigtigste samarbejdspartner er forældrene. Derfor indgår elevtrivsel som et punkt ved forældresamtaler og på forældremøder for alle klassetrin. Formålet er, at inddrage forældrene omkring trivsel og herigennem at undgå mobning.

Forældrene opfordres til at være med til både at skabe en god trivsel for deres barns klasse ved bidrage til et godt socialt miljø i klassen og blandt klassens forældre eksempelvis ved deltagelse i forældreråd og klassearrangementer.

Forældre opfordres også til at være nysgerrige på deres barns digitale liv, og løbende tale med deres barn om, hvordan de bruger de sociale medier på en god og respektfuld måde for at undgå deling af krænkende beskeder og billeder.

Forebyggende indsats

NOVAskolens medarbejdere arbejder ud fra et fælles pædagogiske grundlag, som er defineret i ”Hvem styrer orkestreret” (i daglig tale ”HSO”). Medarbejderne arbejder ud fra fælles retningslinjer for klasserumsledelse, hvilket skal medvirke til at skabe trygge klassefællesskaber.

NOVAskolens medarbejdere anvender hver dag deres faglige viden omkring mobning og trivsel i fællesskabet i deres arbejde. Eksempelvis formulerer de sammen med elever mål for klassefællesskabet og trivslen. Disse anvendes aktivt i dagligdagen og justeres i løbet af året efter behov.

Der arbejdes bevidst på alle klassetrin med elevernes digitale dannelse og god digital opførsel, og er tydelig i sine anvisninger om etisk korrekt adfærd på digitale medier.

NOVAskolens medarbejdere er tydelige i deres anvisninger om etisk korrekt adfærd på de digitale medier

Forebyggende indsats

NOVAskolens ledelses prioriterer at hele personalegruppen løbende arbejder med at fremme og fastholde fælles værdier, som skaber en inkluderende skole- og klassekultur.

NOVAskolens ledelse prioriterer at have ressourcepersoner, som er uddannet og trænet i redskaber til at forebygge mobning.

Resultater fra trivselsmåling og undervisningsmiljøvurdering benyttes af årgangsteamet til at forebygge og bekæmpe mistrivsel.

NOVAskolens ledelse prioriterer i skoleårets planlægning, at det pædagogiske personales uddannelse holdes opdateret på nyeste viden indenfor mobning.

Forebyggende indsats

I samarbejde med medarbejdere og ledelse sætter elevrådet fokus på elevernes trivsel, inkluderende fællesskaber og mobning samt på gode omgangsformer både fysisk på skolen og online.

Elevrådet sætter fokus på, at eleverne handler på situationer, både off- og online, der er grænseoverskridende, og siger fra, også når de ikke selv er involveret i problemet.

Elevrådsrepræsentanter fortæller i klassen om mobning.

Elevrådet opfordrer eleverne til at involvere voksne ved problemer med mobning og ensomhed.

Hvad sker der, hvis der udøves mobning?

 

 

Hvis der via observation eller kontakt opstår bekymring på grund af en række hændelser, der kunne være mobning, sættes nedenstående proces i gang.

 

 

 

Teamet omkring barnet afdækker omfanget af problemerne i samarbejde med afdelingslederen:
Hvem er involveret, hvad er der sket og hvor længe har det stået på?
Ud fra denne afdækning vurderes det, om der er tale om en konflikt eller om mobning.
Det er afdelingslederen der har ansvaret for at vurdere, om der er tale om mobning.

Ledelsen er ansvarlig for at denne vurdering er gennemført senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske miljø i og omkring klassen.

 

Hvis der er tale om en konflikt, sættes relevante pædagogiske tiltag iværk

 

 

 

Er der tale om mobning udarbejder de implicerede elever, forældre og kontaktlærerne relevante handlingsplaner med udgangspunkt i vækstmodellen.
Afdelingslederen har ansvaret for at der foreligger en handlingsplan.

Skole, elever og forældre samarbejder om en vækstmodellen

 

Handleplanen indeholder:

  • Plan for at løse ”ubalancen i fællesskabet”/mobningen
  • Sikring af, at eleven der bliver mobbet kommer til at tale med en medarbejder, eleven har tillid til
  • Kontakt med offer, mobber og forældrene til disse
  • Relevante forældreindsatser
  • Tiltag som gør eleverne bevidste om deres rolle, og får dem til at tage ansvar for egne handlinger
  • Indsatser på klassen så klassen finder tilbage til de værdier og den adfærd, som klassen har aftalt (jf. forebyggende indsats)

Da indholdet kan være personfølsomt har forældre kun adgang til at se de punkter, som involverer dem selv eller deres eget barn.

 

 

 

Handleplanen evalueres og afsluttes i forhold til de aftaler, der er indgået i vækstmodellen.

 

 

 

Udbredelse og evaluering af antimobbestrategi

Relevante fagpersoner

Indsatser (forebyggende såvel som korrigerende) koordineres mellem team og Lærings Centeret (LC), og kan eksempelvis være pauseindsatser, klassemøder konfliktløsningskurser eller lignende.
I relevante tilfælde inddrages sundhedsplejerske, socialfaglig rådgiver, skolepsykologen eller andet fagligt personale.

Denne antimobbestrategi er kendt af alle medarbejdere og udbredt til elever via elevrådet og forældre via intra og forældremøder.

Antimobbestrategien evalueres i samarbejde med elever, skolens medarbejdere og ledelsen.

Forældrene kan ved uenighed om handleplanens gennemførelse kontakte skolebestyrelsen.

Klageskabelon