NOVAskolen videre til kvartfinalen

Så glade var NOVAs drenge, da de i dag vandt kredsfinalen (runde 7) over Nymarksskolen i Svendborg efter en dramatisk herrefight, som først blev afgjort efter to timers intens fodbold.

Hjemmeholdets mange tilskuere gjorde ellers hvad de kunne med smædesange mod og om NOVA, men intet bed på de 14 vejlensere, der til sidst kunne hæve armene efter Christian Gammelgaard fra 8.C. sparkede det afgørende straffe ind i straffesparkskonkurrencen.

Kampen endte 1-1 i ordinær tid. Holdets topscorer, Christoffer Simonsen scorede et mål, som Christian Eriksen ville have været stolt af.

Næste runde spilles til foråret på hjemmebane mod et stærkt mandskab fra Esbjerg.